Vores websted kører på servere, der udelukkende anvender strøm fra vedvarende energikilder – i praksis vindenergi. Det betyder ikke, at internettet bliver "gratis" for klimaet, eller at netværksinfrastrukturen pludselig ikke bruger strøm. Tværtimod: Servere, netværksudstyr og drift kører døgnet rundt, og den strøm skal komme et sted fra. Derfor giver det mening (for os i hvert fald) at vælge en løsning, hvor strømforbruget bliver matchet af grøn el. Vi kan ikke lægge skjul på, at vindmøller er kontroversielle. Nogle hader dem for støj, andre for udsigt, og der er altid debat om placering, natur og lokal opbakning eller mangel på samme. Men når man gør regnestykket op, er vind stadig et mindre onde end at fodre et konstant elforbrug med kul, olie eller gas. Vind er der i forvejen – og man skal ikke brænde fossile brændstoffere af for at få energi ud af det. Derfor kører vores servere på certificeret grøn strøm, som købes via RECS-certifikater (eng. "Renewable Energy Certificate System"). RECS er en ordning, der bruges til at sikre, at der i systemet bliver produceret en tilsvarende mængde vedvarende energi (i dette tilfælde vindkraft), som det forbrug vores drift medfører. Certifikaterne fungerer som en garanti for, at den grønne strøm bliver "lagt i puljen". Kort sagt: Man kan ikke få servere til at køre uden strøm, men vi kan tage stilling til, hvilken slags strøm vores drift skal køre på. Og her satser vi på vindenergien.
Copyright© 2020-2026, alle rettigheder forbeholdt.