
Alle Licenstroldens sider er forsynet med SSL-certifikater, hvilket betyder, at alle oplysninger, der udveksles mellem dig og os via nettet, er krypterede og dermed umulige at opsnappe. Alle køb gennemføres med det højeste sikkerhedsniveau for kreditkortbetalinger og er i fuld overensstemmelse med betalingsindustriens PCI-compliance standarder (Payment Card Industry Compliance). Dette sikrer, at alle oplysninger mellem dig som kunde og os forbliver fortrolige. Desuden lagres data på servere i Danmark, krypteret med 256 – 4096 bit og/eller bedre, bag firewalls m.m. og beskyttet mod uautoriseret adgang.
Alt dette kontrolleres løbende, bl.a. af et uafhængigt sikkerhedsfirma SiteLock, som også har udstedt et certifikat til os, som du kan se her. Derudover trækkes købesummen først ved afsendelse af varerne, vi afholder samtlige omkostninger forbundet med kreditkortgebyrer på alle korttyper og priserne er opgivet inkl. dansk moms, så der hverken er skjulte omkostninger eller gebyrer. Sidst men ikke mindst er vores butikskoncept blevet kvalitetssikret af autoriserede virksomhedskonsulenter, og som medlem af Industri- og Handelskammeret står vi inde for ordentlighed og god forretningsskik – så du altid trygt kan handle hos Licenstrolden.
Der går typisk mellem 15 minutter og en time, inden du modtager din produktnøgle. Vi har fortsat ingen robotter ansat, så ekspederingen foregår manuelt. Husk, at du altid kan installere Windows først og derefter har 30 dage til at aktivere det. Salg og support ydes af Licenstroldens IT-specialister altid helhjertet og med et stort personligt engagement på alle ugens dage, også i weekenden og på helligdage.
Licenstrolden kan tilbyde lave priser, fordi vi fører et yderst fokuseret udvalg af produkter, er dygtige til at forhandle, køber større partier ind, opkøber overskudspartier, restlagre m.m., deltager bevidst ikke i softwareproducenternes partnerprogrammer og dermed ikke med i dikterede "vejledende" priser og er således ikke bundet af producenternes prispolitikker. Desuden forhandler Licenstrolden stadigvæk flere forgængerversioner, som typisk er faldet i pris siden udgivelsen grundet bl.a. afskrivninger, produktlivscyklus og udsalg. Sidst men ikke mindst foregår hele processen digitalt – fra indkøb over lagring til levering.
Hos Licenstrolden er priserne i bund – men aldrig på bekostning af kvaliteten. Vi kan lige så godt indrømme, at der et eller andet sted på nettet altid vil være et endnu billigere tilbud – men ikke det samme! Som den sunde fornuft siger: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det sandsynligvis også tilfældet.
Vi forhandler – i modsætning til diverse "konkurrenter" – ikke nøgler af typen MSDN (for MS' udviklere), EDU ("education", dvs. til uddannelsesinstitutioner) osv. De kan virke i dag, men da de ikke er beregnet til private brugere eller virksomheder, vil de – når utilsigtet brug bliver opdaget – stoppe med at fungere.
Der findes store kvalitetsforskelle på programmer, der sælges rundt på nettet. Alle de Office-pakker, der forhandles af Licenstrolden, hentes fra udgiverens officielle Office-installationsside setup.office.com. Flere af de Office-pakker til PC og samtlige Office-pakker til Mac, der forhandles af Licenstrolden, gemmes desuden i din eller en anden MS-konto. Der henter du programmerne direkte og slipper for tredjepartslinks, "hjemmelavede" aktiveringsmetoder og bøvl med telefonisk aktivering! På den måde foregår installationen hurtigt, nemt og sikkert. Når nøglen er gemt i din MS-konto, kan kontorpakken altid genskabes og aktiveres igen efter nulstilling af computeren, formatering af harddisken eller ved overførsel til en ny computer. Desuden er du på denne måde sikker på, at du modtager en ny og unik produktnøgle. Hos os finder du også prisvenlige softwareløsninger til lavere budgetter i form af O.E.M.-pakker, hvor aktiveringen binder sig til computeren. Disse aktiveres også hos producenten eller inde i programmet vha. en unik produktnøgle og er beregnet til permanent brug på den maskine, de installeres på. Funktionerne er de samme; den eneste forskel er, at de i så fald ikke kan flyttes over til en ny computer. Licenstrolden er helt transparent med, hvilke produkter der forhandles. Derfor tør Licenstrolden love dig det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Derudover får du service- og købsgaranti samt kompetent dansk support – også om aftenen, i weekender og på helligdage. Hos os skriver du ikke med AI-chatbots, og når du ringer, vil du få dansktalende licensrådgivning og IT-support.
Samtlige Windows 11- og Windows 10 styresystemer, Office 2024, Office 2021, Office 2019 og Office 2016 kontorpakker, DTP- samt billedbehandlingsprogrammer er engangskøb, fulde danske udgaver og beregnet til online aktivering og permanent anvendelse uden abonnement.
Antivirusprogrammer og VPN-løsninger er abonnementsbaserede produkter, som regel til ét eller to år, afhængigt af det valgte alternativ. Antivirussoftware og VPN gælder for én eller flere enheder (PC, Mac, tv, mobile enheder som fx mobiltelefoner eller tablets), afhængigt af valgt version.
Retail-udgavens fordel er, at den kan flyttes over til en ny computer, mens OEM-udgaven binder sig til computeren, nærmere bestemt til bundkortet. Det betyder, at du med en OEM kan udskifte fx harddisk, RAM eller processor. OEM's binding til bundkortet kan være en fordel for IT-sikkerheden, fordi en uvedkommende ikke vil kunne aktivere nøglen på en anden maskine, hvis de skulle få kendskab til den. Under bestillingsprocessen kan du selv vælge den udgave, der bedst matcher dine behov, ønsker og dit budget.
Denne situation kan faktisk sommetider forekomme og hænger sammen med udbud og efterspørgsel. På det seneste har vi på efterspørgselssiden noteret stigende interesse for OEM-versionerne af Windows, fordi de binder sig til bundkortet og derfor ikke kan bruges af en tredjepart. Det er fx relevant for firmaer og organisationer, hvor der er risiko for eksponering. Desuden køber danskere ny computer typisk hvert 3.-5. år og til den tid udkommer der ofte nye softwareversioner, så behovet for at flytte licensen er faldet.
Denne situation kan til tider forekomme og afhænger af markedskræfternes frie spil.
Det kommer an på: Du vil som udgangspunkt ikke kunne aktivere den Office, som du fik fx fra din tidligere arbejdsgiver, universitet eller skole ved blot at indtaste en ny produktnøgle, fordi der findes flere underudgaver af hver enkelt Office-version. I så fald kan du nemt fjerne Office og derefter installere den Office, som du har købt hos Licenstrolden. Dine øvrige data og dokumenter vil ikke blive slettet fra din enhed.
Det kan du, men: Det er ikke nok at indtaste en Pro-nøgle i Home-udgaven for at skifte til en Pro-version. Du skal først starte en opgraderingsprocedure og derefter indtaste aktiveringsnøglen til Pro-versionen. Skriv til Licenstrolden, hvis du vil opgradere din Windows 11 Home til Windows 11 Pro eller Windows 10 Home til Windows 10 Pro, så en af Licenstroldens IT-supportere vil hjælpe dig med opgraderingen. Det kræver blot, at du køber Pro-versionen hos Licenstrolden. Det er ligegyldigt, hvor du har din Home-licens fra. Med Windows Pro får du i hvert fald flere funktioner, de mest populære er BitLocker til kryptering af data og Remote Desktop til fjernadgang til din computer.
Som alt andet, så har også softwareprodukterne en bestemt levetid. På et tidspunkt vil producenten ikke udgive flere opdateringer og fejlrettelser, fordi verden ændrer sig, der kommer nye udgaver med nye funktioner til, der kommer nye computere, nye løsninger osv. Dette betyder ikke, at programmet ikke vil starte, når supporten ophører, men det kan blive teknisk forældet, så det vil i nogle scenarier være usikkert at bruge pga. sikkerhedshuller, som ikke længere tages hånd om. MS har forpligtet sig til at udgive sikkerhedsopdateringer til:
Efter ønske kan Licenstrolden levere softwaren på andre sprog end dansk. Du kan fx vælge engelsk, fransk, svensk, norsk og finsk m.fl. Der er dog programmer, som slet ikke findes oversat til dansk eller andre nordiske sprog, dette gælder produkterne fra kategorien „server”, der som udgangspunkt kun findes på store verdenssprog især på engelsk, og i nogle tilfælde også på fransk og spansk. Billedbehandlings- og grafikprogrammerne leveres kun på engelsk, undtagelsen er MS Publisher, som indgår i nogle kontorpakker eller leveres enkeltvis og er på dansk.
Hvis du har et firma eller ønsker på vegne af din virksomhed at erhverve en hel volumen, dvs. et parti à mindst 5 stk., så kan vi godt hjælpe. Ofte kan en volumenlicens betale sig allerede, hvis du har 15-25 pc'er med fx Office 2024, der skal aktiveres. Du er også velkommen til at henvende dig angående tilbud på retail og OEM-versioner når du skal købe større antal til din virksomhed.
For det første: Vi garanterer den første aktivering af softwaren på én maskine. I filfælde af Office skal din computer dog være fri for ældre eller andre Office-versioner, for ellers kan der opstå softwarekonflikter. Hvis det bliver nødvendigt med fjernsupport, ydes denne af vores IT-teknikere vha. Windows' skærmdeling, AnyDesk, TeamViewer, Zoom e.l. og du vil kunne følge med i realtid, hvad der sker på skærmen og har til enhver tid fuld kontrol over din computer og dens inputenheder såsom mus og tastatur samt internetforbindelsen. For det andet: Hvis du betaler med kreditkort eller PayPal er dit køb altid sikret, hvis du ikke skulle have fået varen leveret. Kontakt os venligst inden det skulle nå så vidt – mailen med aktiveringsnøglen kan have været overset, landet i spammappen eller blevet slettet.
Licenstrolden leverer til samtlige EU-lande samt Norge og Island. Hvis du befinder dig længere væk, fx i Afrika, Amerika eller Asien, skal du stadig have en adresse i et EU-/EØS-land og erhverve en international udgave for at aktivere softwaren dér.
Copyright© 2020-2026, alle rettigheder forbeholdt.